Stimuler din baby med motoriklege – 3-6 måneder

Har du læst mit blogindlæg om motoriklege for babyer på 0-3 måneder? Start med at læse det her. Her skriver jeg, hvorfor motoriklege er vigtige, og de øvelser der nævnes kan også stimulere den ældre baby. Når dit barn rammer de 3 måneder, begynder barnet langsomt at få mere kontrol over sin krop. Baby kan holde sit eget hoved i siddende stilling, opdager sine tæer og putter dem i munden og sidder op med støtte. Baby vil øve sig i at rulle fra ryg til mave og løfte sig op med armene, når han/hun ligger på maven. Din baby vil så småt også øve sig i at komme fremad på maven.   Husk, at alle børn er forskellige og udvikler sig i forskelligt tempo. At dit barn endnu ikke formår de samme ting som jævnaldrende babyer i mødregruppen betyder ikke, at dit barn ikke udvikler sig ordentligt!

Følgende øvelser stimulerer motorikken og giver dermed din baby en masse kropslige og sanselige oplevelser:

Din baby er nu gammel nok til for alvor at få øjnene op for legetøj, og det er(desværre) ofte det mest farvestrålende og larmende legetøj, der er mest interessant. Du kan både hænge legetøjet op, så dit barn skal forsøge at nå det, eller du kan lægge det lidt uden for babys rækkevidde, så dit barn får lyst til at dreje sig og krybe frem til legetøjet. Sørg for at anskaf dig legetøj med forskellige materialer og strukturer, der kan stimulere de forskellige sanser. Når din baby ligger på maven, kan du prøve at presse barnet lidt under fodsålerne – en af gangen. På denne måde kan du frembringe krybebevægelser. Lad din baby hænge med hovedet nedad. Tag ved babys lår (hold ikke i ankerne) og lad baby hænge med hovedet nedad. Hvis din baby synes, det er sjovt, kan du svinge det forsigtigt fra side til side. Denne øvelser stimulerer dit barns balancesans. Lad baby ligge på ryggen. Tag ved babys hænder, og hiv stille og roligt baby op i stående stilling. Din baby vil begynde selv at løfte med. Denne øvelser styrker dit barns muskulatur i både arme og ben. Læg dig på gulvet på ryggen, løft benene og bøj dem. Lad baby ligge på maven oven på dine skinneben, imens du holder hende/ham med armene. Giv baby en lille flyvetur ved at vippe med dine ben. Aflæs din babys signaler og sæt tempoet efter det.   Litteratur: ”Skal vi lege? Inspiration til lege og aktiviteter med din baby” af Tine Weppler

Share this post

Baby Akademiet består af fagpersoner indenfor områderne fertilitet, graviditet, barsel og baby, der står klar til at støtte dig i hver eneste milepæl på din rejse som forælder. Vi udvikler faglig viden i form af kurser og artikler, med formålet om at vejlede og give dig de bedste råd og værktøjer til at skabe en sund, tryg og positiv start på din families liv.

Søg efter noget bestemt

Udvalgte posts

Kategorier

Popular Posts

Hvad er hCG?

Når man bliver gravid, så kommer man uvægerligt til at stifte bekendtskab med det graviditetsbevarende hormon hCG (humant Choriogonadotropin). Det er nemlig hCG man måler

Read More