11 måder at være sundere på i hverdagen

Vil du gerne have en sundere hverdag?

Hvis du gerne vil have en sundere hverdag, er det vigtigt, at du ikke ændrer 17 vaner på samme tid. Det bedste du kan gøre er at ændre en vane ad gangen og implementere små nye tiltag i din hverdag. Det er en proces, der tager tid, og det er det vigtigste at huske på. Særligt fordi at hurtige resultater altid er ønskelige, og de bidrager da også til at holde motivationen for det nye tiltag oppe. Men hurtige resultater er desværre ikke holdbare. Så hvis du kæmper med at holde motivationen oppe, kan du læse indlægget ”6 måder at bibeholde din motivation”. For at en ændring i din hverdag skal være varig, skal den bygges op over tid. Det er nemlig dette tidsaspekt, der gør, at du til sidst tager de nye tiltag til dig som en vane, du ikke længere behøver at tænke over i din hverdag. Du gør det bare, fordi det føles godt. Vi har fundet 11 små tiltag, der kan hjælpe dig med at være sundere i hverdagen.

Tag bussen den ene vej

Bruger du offentlig transport frem og tilbage, så pak barnevognen og gå den ene af vej. Du kan også stå af eller på et par stop senere og få lidt ekstra skridt i benene på den måde.

Hav altid en sund snack klar i køleskabet

Sørg for, at du altid møder det sunde alternativ først, når du åbner køleskabet. Hav et par gulerødder eller agurkestænger stående klar, så du ikke hopper i ”hvedeboller med ost” eller sukker fælden.

Spis, før du er sulten

Husk, at spise dine mellemmåltider før sulten melder sig. På den måde kommer du sukkertrangen i møde ved at holde dit blodsukker stabilt hele dagen. Dette gælder både formiddag og eftermiddag.

Gå en tur med mødregruppen

Hvem siger, at hyggestunderne med mødregruppen behøver at være i sofaen med kage? Pak en picnickurv, og gå en dejlig tur sammen. Find et sundere alternativ til kagen her.

Lav nye vaner

Dine vaner og hverdag har allerede ændret sig, da der kom en baby til verden. Så hvorfor ikke ændre dem, så de bliver til det bedre. Skriv ned, hvor du går i ”fælderne”, og lav en plan for, hvordan du kan undgå dette.

Tag trapperne, når du kan

Put baby i bæreselen, og tag trapperne, når der skal handles, eller du skal frem og tilbage. Selv de små ekstra tiltag giver plus på kontoen i det lange løb.

Drik et glas vand med citron hver morgen inden morgenmaden

Citron saft er rig på B- og C-vitamin, kalk, magnesium og antioxidanter. Det vil gøre underværker for din fordøjelse, da det virker udrensende og hjælper mod oppustet hed.

Planlæg din dag

En stresset hverdag uden planlægning, er lig med hurtige måltider, ingen tid til træning og flere kilo på sidebenene. Hjælp derfor dig selv uden om fælderne, ved at planlægge familiens og dine måltider. Lav evt. en madplan og forbered din frokost dagen før, hvis du har tid og overskud. Selv de mindste tiltag hjælper dig mod en sundere hverdag.

Kig på dig selv – ikke på vægten

En del af vores utilfredshed omkring kroppen kommer, fordi vi har en ide om, at vi skal veje noget bestemt. Vi forventer og stræber efter et tal, som vægten måske ikke har set i mange år. Se derfor på dig selv ud fra dit spejlbillede og ikke fra det billede, som vægten frembringer.

Gør leg til træning og træning til leg

Vær aktiv med dine børn. Tag en tur i svømmehallen, på legepladsen, eller planlæg selv en sjov aktivitet. I kan f.eks. samle puslespil i haven ved at lægge alle brikkerne i den ene ende og selv stille jer i den anden ende. Hent nu en brik ad gangen ved at skiftes til at løbe frem og tilbage. Når alle brikkerne er hentet, kan i hygge om at samle puslespillet. Træningen behøver ikke være en løbetur eller en tur i fitness centeret, den kan sagtens opnås gennem leg og sjove aktiviteter.

Prøv vores Bootcamp

Her får du støtte, vejledning, træning og masser af opbakning. Du kan træne med eller uden din baby, og alle vores bootcampere oplever mere energi i hverdagen, bedre vaner og ser fantastiske resultater. Og husk… et tiltag ad gangen. Så er du godt på vej mod en sundere hverdag, der holder hele livet.

Share this post

Baby Akademiet består af fagpersoner indenfor områderne fertilitet, graviditet, barsel og baby, der står klar til at støtte dig i hver eneste milepæl på din rejse som forælder. Vi udvikler faglig viden i form af kurser og artikler, med formålet om at vejlede og give dig de bedste råd og værktøjer til at skabe en sund, tryg og positiv start på din families liv.

Søg efter noget bestemt

Udvalgte posts

Kategorier

Popular Posts

Hvad er hCG?

Når man bliver gravid, så kommer man uvægerligt til at stifte bekendtskab med det graviditetsbevarende hormon hCG (humant Choriogonadotropin). Det er nemlig hCG man måler

Read More