10 ting jeg ikke kunne leve uden efter min fødsel

Dette er min personlige liste, men jeg tænker måske, den kan være gavnlig for andre alligevel? Og til jer kejserinder – smid lige en kommentar ind, hvis I har andre behov! Jeg har nemlig alle 3 gange født vaginalt. Her kommer vi til den. De 10 ting JEG ikke kunne leve uden den første uge efter min fødsel…

1.    Min mor og svigermor!

Min mor og svigermor er altid uundværlige, men de var det især efter fødslen. Jeg var jo så stolt over det lille fuglekræ med et meget ovalt hoved, røde knopper og hævet ansigt. Shit, hvor var min baby bare noget af det mest fantastiske. Tænk at jeg havde lavet noget der var SÅ perfekt! Og hvem andre end din mor og svigermor giver dig uforbeholdent ret i det? Udover at beundre denne fantastiske skabning sammen, var de guld værd herhjemme. De både støvsugede, gik med hunden og lavede mad til os i en uge! Og så fortalte de gode historier og svarede på mine mange tusinde spørgsmål! Jeg ville aldrig have været dem foruden efter min fødsel!

2.  Mad i fryseren

Altså jeg har aldrig været typen, der laver mad og putter det i fryseren. Jeg kan bedst lide frisk mad, der er klar, når den er klar, og som man ikke skal bruge den halve dag på at tø op. Men lige efter fødslen var det ret smart, at vi havde noget mad i fryseren. For hold nu kaje, hvor var jeg bare sulten. HELE TIDEN. Og tørstig. SÅ UFATTELIGT TØRSTIG.

3.  Isbind

YEAH! Verdens bedste ide til nybagte mødre med avs i underlivet. De gør sig godt som nedkøling efter fødslen. Jeg havde gjort 30 isbind klar i fryseren. Der lå de sammen med min barselsmad… Lidt underligt at kigge ned i vores fryser, men what the heck! Jeg skulle da være forberedt! Bare husk at lade dem ligge oppe i 5-10 min inden du bruger dem, så du ikke får frostskader i blomsten!

4.  Brystvortecreme

Shit, de små, små mennesker kan bare suge til! Det er helt vildt, så hårdt de suger, og det var mine brystvorter altså ikke vant til…Det ville også have været underligt, når jeg tænker mig om. Så en god brystvortecreme, var altså et must-have for mig!

5.   En skylleflaske til toiletbesøg

Det gør nas at tisse. Det svier som ind i h******. Så mit bedste værktøj var min drikkedunk (men du kan også købe en skylleflaske til efter fødslen). Den fyldte jeg med lunkent vand og sprøjtede samtidig med, at jeg tissede. Det tog toppen, så det var mere til at holde ud!

6.  Min mand

Selvfølgelig kan man ikke undvære ham, når man lige er blevet mor. Det bedste jeg fik ham tilde første par uger var at skifte bleer og at samle de møbler, vi ikke havde på plads (jeg fødte præmaturt alle 3 gange). Og så løb han frem og tilbage for at hente alt det, vi manglede. Så hentede han også vand til mig, når jeg for 17. gang satte mig i sofaen for at amme og havde glemt mit vand!

7.   Medelas SNS system

For det første er jeg brystreduceret, så amning har altid været en udfordring for mig. For det andet havde jeg ikke lyst til at vænne baby til en flaske, inden amningen var etableret. Men når min mælk var 6 (!!!) dage om at løbe til, ja så bliver man nødt til at ty til erstatning. Her fungerer Medelas SNS system perfekt. Med det fik min baby både stimuleret mine bryster og min mælkeproduktion, og fik mad fra mig og erstatning på samme tid! Jeg havde 8 stk. så jeg ikke skulle gøre rent HELE tiden. Det griser lidt i starten, men så vænner man sig til det og får styr på det.

8.  Babyinstituttets Ammebog

Not much to say. Udover at den er guld værd! For din amning – og din baby.

9.  Mine joggingbukser og mormortrusser

Alt der strammer er ikke rart. Alt er ømt, og man vil bare gerne kunne bevæge sig frit. Så mine joggingbukser var guld værd og det samme var mine mormor-trusser. Seamless of course. Jeg havde lagt alt frem i min taske inden fødslen, så jeg ikke skulle lede efter dem i skabet.

10.  En god serie på netflix

Jeg brugte ufattelig mange timer i sofaen. Netflix var min ven, og jeg nød de 2 uger til det fulde. Vi havde INGEN planer i de første 2 uger og kunne derfor gøre lige, hvad der passede os. Så jeg gik en tur dagen efter fødslen bare for at få gang i systemet. Og de resterende 13 dage min mand også havde barsel, brugte vi sammen på sofaen! NYD DET. Det er sidste gang i RIGTIG lang tid, I kan tage jer den frihed!

Share this post

Baby Akademiet består af fagpersoner indenfor områderne fertilitet, graviditet, barsel og baby, der står klar til at støtte dig i hver eneste milepæl på din rejse som forælder. Vi udvikler faglig viden i form af kurser og artikler, med formålet om at vejlede og give dig de bedste råd og værktøjer til at skabe en sund, tryg og positiv start på din families liv.

Søg efter noget bestemt

Udvalgte posts

Kategorier

Popular Posts

ammeudfordringer

Udfordringer med amning

Udfordringer med amning er desværre noget, mange nybagte mødre stifter bekendtskab med. Nogle blot for en kortere periode og andre i så høj og alvorlig

Read More
suttebrikker

Suttebrikker

Suttebrikker er små silikone-skjold, som har form nogenlunde som en ret struttende brystvorte. Suttebrikker anvendes oftest under amning, hvor de sættes uden på brystvorterne, så

Read More