Sådan balancerer du træning & familieliv

Det er ikke særlig lang tid siden, at vi ingen børn havde og dermed havde en noget større frihed end, hvad vi kan prale af på nuværende tidspunkt. Af og til (læs: ret ofte) savner vi friheden, vi havde til at kunne træne på de tidspunkter, der passede os bedst. Min mand, Lasse har altid løbet meget, og han har været triatlet på højt plan i mange år. Jeg har dyrket mange forskellige sportsgrene, men efter jeg blev uddannet holdinstruktør, gik min studietid med at undervise om aftenen. Jeg nød at kunne tage af sted efter skole for at træne samtidig med, at jeg tjente penge på det og blev ved med det et stykke tid efter, indtil jeg blev gravid og fik Mila. Under min barsel passede jeg min træning ind om formiddagene og tidlig morgen. Det fungerede rigtig godt for os, da Mila stadig var så lille, at hun kunne ligge i liften under træning. Da hun blev syv måneder og liften var for lille, opstod der et større problem, end vi lige havde forventet. Pludselig skulle vi arrangere træningen, så jeg kunne komme afsted uden Mila, hvilket først kunne være, når Lasse var hjemme fra arbejde. Det betød, at jeg kun kunne tage til træning to til tre gange i ugen om eftermiddagen efter aftensmaden (og nogle gange midt i aftensmaden). De resterende tre dage var det Lasse, der kunne tage af sted til sin træning. Det endte ud im at vi nærmest ikke så hinanden, og når vi gjorde, var det blot for at aflevere Mila, så en kunne tage af sted til træning. Det blev endnu værre da Mila begyndte i institution og skulle til gymnastik en gang om ugen. Det var et cirkus at finde rundt i, og organiseringen krævede virkelig skarphed til sidste detalje. Det blev egentlig mere stressende end sjovt at tage til træning, og det var på det tidspunkt, jeg fik ideen om at starte familie-træning. Hvor vi var fælles om træningen, og hvor vi kunne spise aftensmad sammen alle 3 efter træningen og ikke skulle tænke på, hvornår vi skulle få presset vores egne træning ind. For os er det vigtigt i hverdagen som småbørns familie fungerer. Endvidere er det vigtigt for os at sørge for, at Mila synes, det er sjovt at komme med til træning, og at vi selv får sved på panden og går hjem med en følelse af, at det var hårdt, men også med fornyet energi og overskud. Der findes mange måder at være sammen på som familie og samtidig få passet sin træning, men jeg tror at det vigtigste er, at man ikke synes, det bliver for besværligt. Find en legeplads, og lav en bodyweight workout med dit barn der. Tuml rundt derhjemme, hvor pulsen kommer op, og samværet med dit barn bliver så kvalitativt som overhovedet muligt. Sørg for at lave nogle gode øvelser udenfor eller derhjemme, som du og dit barn elsker, så er det nemmere at holde fast i de sunde vaner. Vi har lavet nogle øvelser til dig som du kan finde på vores youtube side. Bliv inspireret til at få mere aktivitet ind i hverdagen og vær også selv kreativ. Vi synes det er en fantastisk tid sammen med vores børn, og vi er sikre på, at du vil have det på samme måde!

Share this post

Baby Akademiet består af fagpersoner indenfor områderne fertilitet, graviditet, barsel og baby, der står klar til at støtte dig i hver eneste milepæl på din rejse som forælder. Vi udvikler faglig viden i form af kurser og artikler, med formålet om at vejlede og give dig de bedste råd og værktøjer til at skabe en sund, tryg og positiv start på din families liv.

Søg efter noget bestemt

Udvalgte posts

Kategorier

Popular Posts

Hvad er hCG?

Når man bliver gravid, så kommer man uvægerligt til at stifte bekendtskab med det graviditetsbevarende hormon hCG (humant Choriogonadotropin). Det er nemlig hCG man måler

Read More