Guide til modermælkserstatning

Selvom både WHO og den danske sundhedsstyrelse anbefaler, at spædbørn ammes fuldt i de første 6 måneder, så er det desværre kun tilfældet for omkring 15% af børn født i Danmark. Og ca 60% ammes stadig fuldt ud ved 4-måneders alderen.  Der er selvfølgelig flere forskellige årsager til, at så relativt få lykkes med at amme efter anbefalingerne på trods af, at næsten alle gravide kvinder har et ønske om at amme. En del af forklaringen er, at der under en stor del af alle fødsler anvendes indgreb og medicin, der er kendt for at kunne påvirke amningen negativt. Det gælder eksempelvis brug af vestimulerende medicin samt epiduralblokade.  Derudover er ammeetableringen for mange nybagte familier en ensom affære, som der generelt tilbydes sparsom hjælp til.  Men uanset hvad, så fortæller statistikken med al tydelighed, at en stor del af de nybagte forældre stifter bekendtskab med modermælkserstatning. For nogle er det et aktivt valg – og for andre en uundgåelig nødvendighed. Husk at du er en lige god mor, hvad end din baby får modermælk eller modermælkserstatning.

De forskellige typer modermælkserstatning

Der findes mange forskellige slags modermælkserstatning, både forskellige typer og forskellige producenter. Fælles for dem alle er dog, at sammensætningen af dem sker  i henhold til gældende lovgivning. Det betyder også, at der ikke er nogen særlig forskel på de forskellige produkter inden for samme type modermælkserstatning og heller ikke på økologisk / ikke økologiske produkter.  Nogle produkter er tilsat præ- og probiotika med henblik på at styrke barnets tarmsystem. Der er ikke videnskabeligt belæg for, at disse ingredienser har en gavnlig effekt. Omvendt er der dokumentation for, at de er fuldstændig sikre og ikke skader barnet. Om man vælger produkter tilsat præ- og probiotika er altså lidt en smagssag, og mange forældre prøver sig også frem med forskellige produkter, især hvis deres barn døjer med maveproblemer.  For børn, der er for tidligt født eller har særlige sygdomme, findes der desuden specielle modermælkserstatninger, der tilgodeser lige netop behovet for disse børn. De produkter er ikke nærmere beskrevet i denne guide.

Almindelig modermælkserstatning

Almindelig modermælkserstatning er baseret på komælk og findes både som pulver og som færdigblandede brikker / kartoner (ligesom en juice-brik). Type 1 modermælkserstatning kan anvendes fra fødslen og frem (fraset i den første uge, hvor man anbefaler hydrolyseret modermælkserstatning for at forebygge allergi, se senere). Type 2 modermælkserstatning kan anvendes fra barnet er 6 måneder og frem – her kan man dog også fint fortsætte med type 1.

Højt hydrolyseret modermælkserstatning

I hydrolyseret modermælkserstatning er mælkeproteinerne spaltet til mindre proteinkæder, der gør produktet mindre allergifremkaldende (hypoallergen) end almindelig modermælkserstatning. Denne type modermælkserstatning købes på apoteket og findes kun i pulverform – ikke som et færdigblandet produkt.  Højt hydrolyseret modermælkserstatning anbefales i følgende situationer:

  • Til alle babyer, der har behov for modermælkserstatning i den første leveuge
  • Til babyer, der er disponeret for allergi i de første 4 måneder
  • Til babyer med kendt komælksallergi i hele perioden

Aminosyrebaseret modermælkserstatning

Denne type erstatning anvendes ligeledes til babyer med kendt komælksallergi, og som ikke kan tåle den højt hydrolyserede modermælkserstatning. Aminosyrebaseret modermælkserstatning er ikke baseret på komælk og er laktose- og glutenfri. Det findes som pulver til opblanding og kan købes på apoteket. Denne type erstatning vil ofte være et valg baseret på individuel rådgivning fra læge eller børnelæge.  De højt hydrolyserede og aminosyrebaserede modermælkserstatninger er dyrere end de almindelige og kan i nogle tilfælde være sværere at vænne barnet til, fordi smagen kan være anderledes, særligt ved de laktosefri produkter.

Laktose i modermælkserstatning

Laktose er mælkesukker og findes både i modermælk og i de fleste modermælkserstatninger. Laktose nedbrydes i tarmen ved hjælp af enzymet laktase. Det er et enzym, som mennesker (og pattedyr) fødes med evnen til at producere i den periode, hvor barnet lever af mælk. Derfor er medfødt laktoseintolerance også meget sjælden hos spædbørn. Der fødes kun ca. 10 børn om året i Danmark, som lider af medfødt laktoseintolerance. Disse børn kan hverken tåle modermælk eller almindelig modermælkserstatning, og skal derfor ernæres med laktosefri modermælkserstatning. Alle aminosyrebaserede modermælkserstatninger og visse af de højt hydrolyserede er laktosefri.

Sojabaseret modermælkserstatning

Modermælkserstatning baseret på soja er en mulighed, hvis du ikke ønsker at bruge veganske produkter til dit barn. Sojabaseret modermælkserstatning kan ikke bruges til at forebygge mælkeallergi hos dit barn. Denne type erstatning kan anvendes fra fødslen og er naturligt laktosefri. Det anbefales, at du drøfter det med din læge eller sundhedsplejerske, hvis du ønsker at bruge sojabaseret modermælkserstatning til dit barn.

Færdigblandet modermælkserstatning eller pulver

Færdigblandet modermælkserstatning er den nemme løsning. Her har du mælken klar med det samme, dit barn er sultent. Mange babyer spiser gladeligt mælken ved stuetemperatur, og det betyder at du kan have en uåbnet brik med på farten uden at skulle tænke på opvarmning af mælken. Det færdigblandede produkt er varmebehandlet og dermed helt uden forurening med mikroorganismer, og så er blandingsforholdet altid helt i orden. Til gengæld er det færdigblandede produkt dyrere i brug end pulver til opblanding, og det fylder mere i køkkenskabet at opbevare brikkerne – og mere i affaldsspanden, når I skal af med de tomme kartoner.  Færdigblandet modermælkserstatning kan opbevares ved stuetemperatur indtil holdbarhedsdatoen før åbning og i køleskabet i 24 timer efter åbning.  Modermælkserstatning som pulver er billigere i længden end erstatning på brikker. Hvis du vel at mærke når at bruge en hel dåse op, inden holdbarheden udløber. Det fylder mindre at opbevare og mængden af affald er meget begrænset.  Det kræver lidt mere at tilberede en flaske med modermælkserstatningspulver. Her skal du selv blande pulver med kogt afkølet vand. På bøtten er der anvisning til, hvilket blandingsforhold, du skal bruge. Det er vigtigt at holde en god hygiejne, når du håndterer modermælkserstatningspulver. Modermælkserstatningspulver opbevares tørt og ved stuetemperatur både før og efter åbning. Holdbarheden efter åbning er normalt 4 uger (tjek emballagen).

Sådan blander du modermælkserstatning:

  1. Brug vand fra den kolde hane, lad de første ca 200 ml løbe ud først
  2. Vandet koges og afkøles til ca 37 grader
  3. Hvis du har en vandhane med kogende vand, kan du bruge vandet direkte herfra som alternativ til at koge koldt vand, lad det ligeledes køle ned til den rette temperatur
  4. Tilsæt pulver svarende til det antal ml vand, du har klargjort – brug anvisning på produktet til det rette blandingsforhold
  5. Sæt låg på og ryst flasken, så pulveret opløses i vandet
  6. Sæt suttehovedet på flasken
  7. Tjek at mælken ikke er for varm ved at dryppe lidt mælk på dit håndled
  8. Dit barns måltid er nu klar
  9. Rester fra måltidet må ikke genanvendes men skal kasseres

I de første 2 måneder anbefales det, at du kun tilbereder en enkelt flaske ad gangen for at mindske infektionsrisiko hos det lille barn. Når dit barn er fyldt 2 måneder kan du dog godt vælge at tilberede flasker til et døgn ad gangen (medmindre dit barn er født for tidligt), så du blot behøver at lune mælken lige inden brug.  Når dit barn er fyldt 4 måneder, kan du godt bruge vand direkte fra den kolde hane og nøjes med at varme det op til spisetemperatur, hvis du kun blander en enkelt flaske ad gangen. Blander du til et døgn ad gangen, skal du fortsat bruge kogt afkølet vand for at mindske risikoen for bakterievækst i mælken.  Afkølet modermælkserstatning fra køleskabet kan lunes i vandbad eller i mikroovn. Vær opmærksom på, at mikroovnen varmer ujævnt og at mælken derfor skal blandes grundigt, inden du tjekker temperaturen på den.  I den første måned efter fødslen spiser en baby ca ⅙ af sin kropsvægt i døgnet (160 ml/kg/døgn). Herefter falder behovet gradvist til 1/9 af kropsvægten (120 ml/kg/døgn) frem mod de 3 måneder. Som udgangspunkt skal du selvfølgelig give dit barn den mængde mad, han / hun beder om. Husk at dit barns appetit kan variere i løbet af døgnet, så mængden af mælk ikke nødvendigvis er den samme ved hvert måltid.

Sådan giver du modermælkserstatning

Den mest almindelige måde at give sit barn modermælkserstatning på er i en sutteflaske. Særligt hvis barnet ikke ammes. Der findes forskellige typer af sutteflasker, og det er individuelt hvilke, der fungerer bedst. De mest populære sutteflasker hos os er disse fra MAM, men du kan se hele udvalget af sutteflasker på Baby Akademiets webshop littledeluxe.dk her. Min anbefaling er, at I prøver jer frem, og finder jeres favorit. Hvis du både ammer og giver flaske, vil jeg anbefale, at du anvender en flaske med rundt suttehoved, da min erfaring er, at det giver mindst sutteteknik-forvirring hos barnet.  Sid behageligt med dit barn og sørg for, at dit barn er godt støttet og ikke har hovedet bøjet forover, for så er det svært at synke mælken. Tænk på hvordan du selv lægger nakken let tilbage, når du drikker. Skab mulighed for øjenkontakt med dit barn, hvis han / hun ønsker det. Men acceptér også, hvis dit barn lukker øjnene eller kigger væk. Det er helt normalt (også under amning).  Særligt i de første måneder er det en god idé at hjælpe dit barn med ikke at spise flaskerne alt for hurtigt. På sutteflasken er der et konstant flow af mælk, så længe barnet sutter aktivt. Modsat på brystet, hvor mælken indimellem løber hurtigt og andre gange langsommere. Derfor spiser babyer ofte også markant hurtigere på flaske end på brystet. Prøv derfor at hjælpe dit barn med at holde pauser undervejs, så måltidet strækker sig over lidt længere tid. På den måde når dit barn at mærke mætheden indfinde sig gradvist, han / hun kan få bøvset af et par gange undervejs, og maven har det bedre efter måltidet, end hvis det bare er gået lynhurtigt.  Hvis dit barn er helt nyfødt og blot har brug for supplering til amning i lille mængde eller en forventet kort periode, så er en god mulighed at bruge en lille kop eller sprøjte til suppleringen. Her oplever din baby ikke at skulle sutte på sutteflaske, hvilket kan gøre det lettere for din baby at bevare sin gode sutteteknik på brystet. Koppen er dog ikke en god løsning, hvis der er brug for at give supplering over en længere periode, eller hvis mælken, der gives på kop, udgør den største del af dit barns mad i en periode. Børn der får meget mælk på kop kan nemlig udvikle en spiseteknik, hvor de ikke åbner munden godt op men i stedet sutter på deres egen læbe eller tunge. Hvilket pludselig kan gøre det meget svært at få fat om brystet.  Supplering til amning kan også gives på lactaid eller SNS (supplemental nursing system), der fungerer ved, at barnet får ekstra mælk under amningen gennem en tynd plastikslange, der munder ud på spidsen af brystvorten og ind i barnets mund og i den anden ende udmunder i en flaske eller lille kop med mælk. Dette er en god løsning, hvis der er behov for supplering til amningen i en længere periode og / eller hvis barnet får størstedelen af sin ernæring som supplement. På den måde oplever barnet nemlig at blive mæt af amning, hvorved interessen for brystet bevares. Samtidig stimuleres brystet til at danne mere mælk, fordi barnet sutter effektivt i længere tid på brystet – frem for på flasken. Dette SNS system er populært blandt mange nybagte mødre.    Du kan læse mere information om modermælkserstatning her:  Mælkeallergi – børn og mad Sunde børn Ernæring til spædbørn og småbørn

Share this post

Baby Akademiet består af fagpersoner indenfor områderne fertilitet, graviditet, barsel og baby, der står klar til at støtte dig i hver eneste milepæl på din rejse som forælder. Vi udvikler faglig viden i form af kurser og artikler, med formålet om at vejlede og give dig de bedste råd og værktøjer til at skabe en sund, tryg og positiv start på din families liv.

Søg efter noget bestemt

Udvalgte posts

Kategorier

Popular Posts

Hvad er hCG?

Når man bliver gravid, så kommer man uvægerligt til at stifte bekendtskab med det graviditetsbevarende hormon hCG (humant Choriogonadotropin). Det er nemlig hCG man måler

Read More