3 lækre opskrifter på mos, som din baby vil elske!

Artiklen er lavet i samarbejde med Babymoov  Når dit barn er omkring 4-6 måneders alderen, kan du begynde at introducere det til fast føde. Vi anbefaler, at du starter med at introducere mos (af grøntsager og/eller frugter) eller grød. Start med små mænger, og øg gradvist mængden i takt med, at barnet vænner sig til det. I denne artikel giver vi dig 3 lækre opskrifter på mos, som er gode for din baby at starte op med. Vi anbefaler altid, at du konsulterer din børnelæge eller sundhedsperson for at få individuelle råd baseret på dit barns behov. Husk, at introduktionen til fast føde er en gradvis proces, og dit barn kan have forskellige præferencer og tempo. Vær opmærksom på tegn på mæthed eller utryghed under måltiderne, og tilpas diæten derefter.

Valg af råvarer

Når det kommer til valg af råvarer, er det bedst at starte med milde og letfordøjelige fødevarer. Nogle af de almindelige valg inkluderer moste grøntsager som søde kartofler, gulerødder, kartofler eller broccoli. Du kan også introducere moste frugter som æbler eller bananer. Husk altid at starte med en enkelt ingrediens og så gradvist introducere nye fødevarer, mens du holder øje med eventuelle allergiske reaktioner.

Udstyr

Du kan lave grød og mos med køkkenredskaber som gryder, blender mm. Men hvis du vil gøre det let for dig selv at lave hjemmelavet mos og grød, anbefaler vi dig at investere i madmaskinen fra Babymoov. Der findes flere versioner og størrelser af maskinen, men alt i alt er den smart, fordi den b.la. både kan dampekoge, blende og optø. Derudover er vi vilde med den, fordi den giver dig kontrol over ingredienserne i maden, du serverer for dit barn, og sikrer en glat konsistens, der er passende til dit barns alder. Vær altid opmærksom på maskinens sikkerhedsanvisninger, og rengør den grundigt efter brug for at opretholde hygiejnen.

Opskrifter på mos

Moogie

En skøn mos til det første måltid.

Ingredienser

  • 5-6 kartofler
  • 3 pastinakker
  • Vand til maskinen (eller til at koge med)
  • 2 tsk fedtstof
  • 1/4 most banan
  • 1 dl modermælkserstatning eller udmalket modermælk

Instrukser

Skræl kartofler og pastinakker og skær dem i mindre stykker.

Tilsæt vand i madmaskinen fra Babymoov, og damp grøntsagerne efter anvisning, eller damp dem i en gryde.

Når grøntsagerne er dampet, blender du maden til konsistensen er blød. Herefter tilsætter du fedtstof.

Tilsæt modermælk eller modermælkserstatning i den portion, du vil servere – ikke i hele blandingen.

Mos 1/4 banan, som du kan give dit barn i slutningen af måltidet som noget sødt, eller giv den moste banan sammen med blandingen.

 

Rødrod

Et skønt måltid.

Ingredienser

  • Ca. 250 gram sødkartofel
  • Ca. 150 gram gulerødder
  • Vand til at koge, eller i madmaskinen
  • 2 tsk fedtstof
  • 1 dl modermælkserstatning eller modermælk

 

Instrukser

Skræl sødekartofler og skær dem over i både.

Opdel gulerødderne i 2-3 dele

Placer grøntsagerne i madmaskinen og kog dem i maskinen (eller kog dem i en gryde, hvis du ikke har maskinen).

Derefter blender du de kogte grøntsager til en fin puré, og tilsætter fedtstof og modermælk eller modermælkserstatning.

Nu er portionen klar til at blive serveret for din baby.

OBS: Vi anbefaler, at du venter med at tilsætte modermælk eller modermælkserstatning i den portion, du ikke bruger med det samme, men som du vil gemme og opbevare til senere.

 

Turbar

En lækker snack på farten.

Ingredienser

  • 1 broccoli
  • 1 persillerod
  • 1 pastinak
  • 2 kartofler
  • 2 tsk fedtstof

 

Instrukser

Skræl rodfrugterne og skær dem i mindre stykker

Skær broccolien over i mindre stykker, så den kan passe i madmaskinen (eller i en gryde).

Tilsæt vand.

Damp grøntsagerne med madmaskinen, eller kog dem i ca. 15 minutter under låg

Mos grøntsagerne med en gaffel eller blend dem i maskinen.

Tilsæt fedtstof.

  Vi håber, du får succes med at opstarte dit barn på fast føde. Hvis du vil lære mere om processen og have flere tips og tricks, anbefaler vi dig at se vores gratis kursus “Lad-det-ske”. Kurset består både a videoguides og en e-bog. Find det på vores medlemsside her.

Share this post

Maria
Dior
Jeg er uddannet indenfor global sundhed og ernæring, hvor mit speciale har været inden for ernæring og sundhedsoptimering hos infertile, gravide, mødre og spædbørn. Jeg har haft mit eget træningscenter for gravide og mødre, og har derfor 11 års erfaring med alt fra meditation, mindfulness og vejrtrækning til fødselsforberedelse, genoptræning efter fødslen, kernestyrke og meget mere. Jeg er også uddannet yoga instruktør og massør og mor til 3 skønne unger.

Baby Akademiet består af fagpersoner indenfor områderne fertilitet, graviditet, barsel og baby, der står klar til at støtte dig i hver eneste milepæl på din rejse som forælder. Vi udvikler faglig viden i form af kurser og artikler, med formålet om at vejlede og give dig de bedste råd og værktøjer til at skabe en sund, tryg og positiv start på din families liv.

Søg efter noget bestemt

Udvalgte posts

Kategorier

Popular Posts

ammeudfordringer

Udfordringer med amning

Udfordringer med amning er desværre noget, mange nybagte mødre stifter bekendtskab med. Nogle blot for en kortere periode og andre i så høj og alvorlig

Read More
suttebrikker

Suttebrikker

Suttebrikker er små silikone-skjold, som har form nogenlunde som en ret struttende brystvorte. Suttebrikker anvendes oftest under amning, hvor de sættes uden på brystvorterne, så

Read More